Det var en flot morgen, temmeligt køligt, men solen skinnede ind af i vinduet i den del af bilen vi kaldte vores soveværelse.
Vi var på landet, på en bondegård, det var ren idyl: hanen galede, hønsene kaglede og Rapanden Rasmus vraltede forbi camperen og rappede sin sædvanlige sang. Landmandens traktor brummede på den anden side af en lade.
Vores autocamper er bestemt ikke isoleret til vintercamping, så derfor gjorde vi som vi havde gjort de sidste 2-3 morgener: Tændt gasfyret så morgenkulden på gulvet kunne blive blæst væk.
Lotte spiste havregryn til morgenmad. Det var ikke lige min kop the, så jeg lavede kaffe 🤪 og fik mig lidt brød og supplerede med nogle af de oste vi havde købt de sidste steder vi har handlet. Lotte trængte at få rørt benene lidt og gik en tur rundt på området for se sig om (efter toilettet). Hun fandt hvad hun søgte og morede sig over det lidt specielle låg med strandgrus og skaller indstøbt i plastik.
Landmanden vi boede hos hedder Hendrik Wiggering og han driver et økologisk landbrug. Det hele var lidt alternativt og man kunne købe økologiske kartofler, grønsager, græskar osv. Der var også muligt at leje et stykke hans jord så man kunne dyrke sine egne grønsager i hans økologiske regi.
Det var anderledes og hyggeligt at prøve en landmands-camperplads og vi kunne sagtens have taget en dag mere her, men vi var ved at være mætte af oplevelser og ville nu i retningen af Danmark.
Desuden begyndte det at fylde mere og mere i vores hoveder at vi rent faktisk havde købt et hus hjemme i Silkeborg, mens vi var på ferie i udlandet. Det har vi aldrig prøvet før ! Det kunne der skrives meget om, men det er en anden historie.
Den anden autocamper der lå her da vi ankom, var beboet af en dame i 40'erne og hendes 4-5 årige barn. Det så ud til at de var ved at gøre klar til afgang. Inden vi havde set os om, trillede de afsted.
Da vi havde tygget os igennem morgen buffeten og pakket ned til kørsel, startede vi bilen og satte ruten videre i retning af Flensborg via Preetz, Kiel, Gettorp, Egernførde og Slesvig. Jeg ville gerne have haft et kig igen til Kielerkanal sluserne ved Kiel, men set i bakspejlet burde vi ikke have lagt ruten så snært på Kiel. Vejarbejder og omkørsler sendte os næsten helt ind til centrum og forbi havnen i Kiel, hvor færgerne sejler til Sverige. Det tog en pokkers tid med kø-kørsel i tomgang.
På vej hjem efter bilferie sydpå, er det nærmest et påbud at man skal besøge grænsebutikkerne i Flensborg området. Vi havde fået ønsker til indkøb fra børnene. Vi stoppede hos Skandinavien Park fordi det har vi ofte gjort på tidligere ferier. Men børnene havde åbenbart mest søgt på tilbud hos Fleggaard. Det betød så at vi endte med at besøge begge butikker. Det var lidt stressende for indkøbslisterne var ikke lige strukturerede og nemme at slå op i. Det bedste for mig ved det besøg, var en omgang Currywurst 😋
Vi kørte langs grænsen over mod vestkysten fordi vi også skulle have bilens gasflasker fyldt op. Et tip fra bilens ejer var at det var nemmest at få gjort hos GrenzGas LPG-Tankstelle i den lille grænseby Süderlügum (Sønder Løgum). Jeg tog de to gasflasker ud af bilen og gasmesteren satte dem på skift på en vægt således at han fik det rette antal kilo flydende gas tanket på dem og jeg fik flaskerne installeret i bilen igen.
Derefter kørte vi over grænsen med direkte kurs mod vores sommerhus i Toftum Bjerge, hvor vi midlertidigt har fast adresse. Lige på den anden side af grænsen, holdt en Dansk politibil med et par betjente klar for at passe på Danmark. jeg fik ikke set om Inger Støjberg sad på bagsædet for at sikre om de gjorde deres arbejde ordentligt. De viste i hvert fald ikke os nogen interesse.
Vi kørte den direkte vej hjem op langs vestkysten, kun afbrudt af en diesel optankning og feriens første chauffør skifte. På grund af Lottes skulderskade, bilens store rat, samt gearstangens placering oppe ved siden af rattet, havde Lotte slet ikke kørt bilen på hele turen. Nu da vi var næsten hjemme ville hun gerne prøve hvordan det var at køre bilen og om hendes højre arm kunne håndtere køretøjet. Vi byttede plads lidt nord for Ribe og så kørte hun resten af vejen hjem, hvor vi ankom cirka kl. 20:30.
Vi læssede ikke ret meget af bilen, ud over vi tømte og slukkede køleskabet, samt slæbte os selv og vores livsvigtige og uundværlige telefoner ind i huset.
Vel ankomme, biksede vi lidt nem aftensmad sammen, væltede om i sofaen . . .
. . . og så fik vi jo kaffe.
Dagens etape: 344 km 6½ time inkl. pauser.