lørdag den 30. september 2023

Fra Laon til Troyes, Frankrig

Lørdag den 30. september.

I nattens løb havde nogle få biler kørt forbi os i mørket, det var det eneste vi havde hørt. Vi vågnede til kølig tåge og dis. Solen arbejdede hårdt på at brænde igennem. Det havde hverken regnet eller bare dryppet lidt i nat, så jorden var tør, men alligevel hang den fugtige tågedis over markerne omkring os og gjorde græs og afgrøder våde. Roerne dampede af varmen inde fra midten af bunken.


En traktor med en lille tankvogn på slæb, tøffede forbi os i tågen og vi kunne lige akkurat ane den i disen på en mark et stykke vej fra os. En halv time senere kunne vi se at der gik får på marken.

Lotte lurede på afgrøden på nabomarken og ved hjælp af vidunderet i lommen (telefonen), fandt vi ud af at det nok var løgkarse. Så gav det også mening at hun mente at der i aftes lugtede af løg i bilen.
Det var et dejavu i forhold til forleden dag, hvor hun ikke kunne forstå lugt af løg i bilen og havde kontrolleret alt uden held. Men ikke affaldsspanden, hvor jeg tidligere på dagen havde smidt løgrester.

Kl. 10 satte vi kursen i retningen af Chalon-sur-Saône og forlod Laon. Vi skulle igen igennem de obligatoriske små veje med bulet og skævt asfalt, men kom hurtigt på regulære landeveje. Det var jo lørdag, så trafikken var ikke så tæt og det gjorde det nemmere for os.

Vi bemærkede igen at markerne var meget store, afgrøderne anderledes end hvad vi plejer at se hjemme bl.a. Solsikker og enkelte vinmarker. Terrænet havde flere og større buler. En anden ting der slog os var at der var vindmøller i massevis. 

Halvvejs nede af dagens rute holdt vi en pause på en alm. rasteplads og fik hvilet lidt. Her blev vi enige om at vi ikke gad haste efter den oprindelige destination, men istedetfor valgte byen Troyes til en overnatning på en alm. P-plads. 
Op i sædet igen og videre den sidste time, til vi ankom kl. 14:30 i flot solskinsvejr på en P-plads mellem kirken Eglise Saint-Parres og skolen Ecole Primaire Pierre Brossolette. 

Hele kvarteret var pænt og meget velholdt, med både ældre og nyere huse. Lygtepæle pyntet med hængende Blomsterkurve, grønne bede, osv. Omkring P-pladsen var der fastmonterede stole i metal, der egentligt lignede alm. plastik havestole.

Vi slappede af og kort tid efter, rullede en Engelsk autocamper ind som vi hilste på. De fandt deres cykler frem og kørte en tur. Lotte og jeg gik en tur i området, der førte os forbi et lidt specielt udseende bibliotek og grønne områder med masser af kastanje træer. De største kastanjer jeg har set.

Vi havde egentlig aftalt at vi ville spise aftensmad på en af de nærliggende restauranter. Men som dagen skred frem blev vi enige om at vi hellere ville blive hængende ved bilen. Simpel menu fra fryseren og lidt vin.
. . . Kaffen sprang vi over.

Dagens etape: 177 km 3 timer 20 minutter

fredag den 29. september 2023

Fra Aire-sur-la-Lys til Laon, Frankrig

Fredag den 29. september.

Svaner, gæs og ænder var allerede oppe, da vækkeralarmen gik kl. 06:45. Vi skulle op og lave video opkald til Sofus der fyldte 2 år. 
Vi sang en strofe fødselsdagssang for ham og han fortalte en masse som vi ikke helt forstod, men direkte spurgt, kunne han faktisk sige ordene fødselsdag og to år. Molly stod og grinte ved siden af. Så skulle de videre med deres gøremål, hhv. vuggestuen, skolen og arbejdet.

Vi væltede direkte bagover og forsøgte at få en smule skønhedssøvn, fordi vi havde også aftalt en anden tlf.samtale ca. kl. 9. Da den samtale så var overstået, handlede det om at pakke lejren sammen, tømme spildevand af, fylde drikkevand på, og komme videre. 
Det var åbenbart noget som var generelt for camperpladsen i dag, for de kørte næsten allesammen videre.

Sjovt træ vi så i Aire-sur-la-Lys
Vi kørte og kørte, ad bumlede småveje og var tilbage og snittede omegnen af Lille, hvor vi fortsatte på større veje i retningen mod Reims. Da vi nåede byen Guise stoppede vi for at holde frokost på en P-plads med et bord-bænk-træ-skilt, i forbindelse med et lille grønt område. Der tog vi lidt koldt at drikke, noget at spise og en lille eftermiddags-blund.

Lidt før kl. 18 var vi klar til at køre videre og vi havde lidt forskellige P-pladser i spil, men hver gang vi kom i nærheden af en af dem, valgte vi at fortsætte for det var stadigvæk lyst og vi var friske.
Landskabet havde forandret sig, det blev mere kuperet, markerne var kæmpestore og  afgrøderne så anderledes ud.

Da mørket så småt begyndte at falde på, fik vi byen Laon i sigte og vi bestemte os for at se lidt af den og finde en plet at sove på.

Laon ligger ved foden af et højdedrag og den gamle bymidte ligger op ad højdedraget. 
Laon har været et strategisk vigtigt sted og der er blevet raslet meget med sablerne her siden den tidlige middelalder og sikkert også før den tid. På toppen af højdedraget ligger flere historiske bygninger og den store gamle katedral Notre Dame Laon. Den blev færdigbygget i 1235 som erstatning for en kirke fra 1000-1100 årene. 

Vi kørte ind i retningen af centrum og så et skilt der angav max. højde 2,2 meter. Da vi er 2,5 meter, skulle vi ikke for langt ind og valgte en anden vej rundt og kørte ud igen.

Vi fandt en plads via Park4night appen. En grusplads udenfor byen. Her var selvfølgelig hverken strøm, vand og andre services, men til gengæld en stor bunke nyopsamlede roer og nogle marker rundt omkring. Vi kunne se den oplyste katedral på toppen af højdedraget.


Vi sluttede dagen af med pain (flütes) med serrano skinke og ost, rødvin, kaffe og en lun rund Fransk vaffel med noget sødt indeni (der stod Charrette à Gaufre på pakken).

Dagens etape: 217 km 4 timer 16 minutter.

Set i bakspejlet burde vi måske have brugt en halv eller hel dag i den gamle del af Laon.


torsdag den 28. september 2023

Aire-sur-la-Lys, Frankrig

Torsdag den 28. september.

Ingen vækkeur i dag. Vi vågnede til lidt brok fra gæssene i kanalen ved siden af. Vi skulle kun to ting i dag: 
   1. Slappe af.
   2. Køre videre eller blive en dag mere.
Vi valgte at slappe af og blive en dag mere. På den måde kunne vi også kombinere en gåtur til et af byens supermarkeder for at supplere køleskabet, med en gåtur rundt i centrum for at se den gamle bydel.

Vi startede med centrum og gik rundt i en fin gammel historisk by, på ujævne brosten, mellem gamle huse. Deres tilstand varierende mellem smukt restaureret istandsat og noget der havde været udsat for 2. Verdenskrig og aldrig blevet rørt sidenhen. Vi kunne dog også finde bygninger der var historiske perler som havde særlig betydning for området, heriblandt flere gamle kirker og kloster bygninger. Heriblandt Bailiwick fra år 1600 der blev bygget som vagthus for byens milits.

Byens rådhus bygget i 1713 og som i tidens løb har haft forskellige formål og indeholdt forskellige institutioner.

I midten af det hele lå den katolske kirke Saint Pierre kolligiale kirke fra 1492 der blev bygget ovenpå og af materialerne fra en tidligere romansk kirke fra 1166. 

Tidens tand, måske manglende vedligeholdelse eller noget andet, fik det fine gamle monument til at fremstå noget slidt og nedbrudt. Men imponerende var det !

Vi gik rundt i en meget stille by uden nævneværdig trafik og med mange lukkede butikker, men lige pludselig ændrede det sig. Biler og mennesker dukkede frem fra alle sider, butikkerne åbnede igen og vi kom i tanke om at alt selvfølgelig var lukket ned pga. Siesta, frokostpausen, eller hvad Franskmændene nu kalder det.

Da vi var færdige med centrum, gik vi ud til et område hvor alle supermarkederne, fastfood restauranter og andre service virksomheder holdt til. Købte ind med både hovedet og hjertet: det vi havde brug for - og lidt mere. Derefter slæbte vi vores lidt for store indkøbspose hjem til bilen. 

Det var de 5342 skridt på skridttælleren og så væltede vi om i havestolene og fik lidt koldt at drikke. Senere lidt TV kiggeri, sent aftensmad . . . og så fik vi jo kaffe.

onsdag den 27. september 2023

Fra Garage Barbieux til Aire-sur-la-Lys, Frankrig

Onsdag den 27. september.

Jeg havde sat alarmen til kl. 07 så vi kunne komme op og være klar til de ansatte mødte ind på værkstedet. De første der kom forbi og skramlede, var en skraldebil på sin rute. De ansatte dukkede op ved 8:40 tiden. Da mekanikerne havde fået deres porte rullet op og Administrative Madame havde åbnet kontoret, gik jeg ind på kontoret og sagde bonjour! 

Midt i kontoret havde mekaniker Monsieur'en en samling af 3-4 gamle motorcykler og knallerter. Administrative Madame fortalte at reservedelene var klar og når de fik ryddet pladsen foran en port, ville de gå i gang med at reparere vores bil. De jonglerede med 6-7 biler og så var de klar. Vi hilste på ham der skulle ordne bilen og gav ham nøglerne.

Derefter gik vi en tur hen igennem den lille by. Den viste sig faktisk at være større end det vi troede. Vi kom forbi en skole, men så ikke et eneste barn. Overfor skolen var der nogle midlertidige plakatsøjler med billeder fra 1914-1918, af soldater fra forskellige nationer. Vi gættede på at der et sted i byen var en udstilling om 1. Verdenskrig og sikkert også nogle mindesmærker. Vi så kun plakatsøjlerne. På den anden side af byen så vi til gengæld en mark fyldt med rødkål.

Tilbage ved værkstedet blev vi tilbudt en plads i en sofa på kontoret hvor vi kunne vente. Der var et bord med Franske bilmagasiner, hvor nyeste nummer var fra 2019. Lotte strikkede mens jeg ærgede mig over at bilerne var så pokkers billige i Frankrig. Administrative Madame lavede et par kopper kaffe til os og vi spurgte hende om hvor mange frimærker der skulle på breve til Danmark. Der manglede et mærke på den ene af vores to kuverter. Hun fandt et i skuffen og satte det på. 5 minutters efter kom et postbud på scooter, der tog vores breve med, så slap vi for at lede efter en postkasse. 
Jeg stak næsen ud på pladsen et par gange, for at se til vores gamle dame der var på operationsbordet. Kirurgen (Mekanikeren) svedte over det for det vist hårdt at komme helt ind til benet (akslen) hvor hjullejerne sad.

Administrative Madame ville gerne have min autograf, men det var såmænd kun fordi hun skulle lave en faktura til os inden hun skulle til frokost 🤪
Mekanikeren blev færdig med reparationen og kørte en lille prøvetur. Vi fik nøglerne, gav hånd og sagde merci beaucoup. Kl. 12:22 kørte vi fra værkstedet, som havde ydet os en rigtig god service.

Vi kørte nu mod en autocamper plads som Lotte havde fundet i Park4night appen. Den lå såmænd kun 42 km væk, så det var en kort og nem tur - troede vi. Vi kunne ikke lade være med at sidde nervøst og lytte til alle lyde der kom fra bilen. Var det normale eller unormale lyde, er alt ok eller er der problemer ?
Vi skulle igennem små byer, små rundkørsler, smalle veje, trafik-bump og sandelig også tre spærrede veje med tilhørende omkørsler, som både Connie i GoogleMaps og os selv kløjs i (GoogleMaps stemmen kalder vi Connie). 

Vi fandt vej til byen Aire-sur-la-Lys og i andet forsøg fandt vi camperpladsen der ligger mellem to arme af floden Leie. Floden krydes af kanalerne Canal de Neufossé og Canal d'Aire á la Bassée. Floden og kanalerne var oversået med ænder, gæs og svaner, så der var Rap for alle pengene i området (tø hø).

Camperpladsen lå inde for enden af en meget smal vej man nemt kunne overse, selv om der var et lille skilt. Vejen gik over en smal bro og det satte automatisk en begrænsning på hvor store køretøjer der kunne komme ind. Adgangen til pladsen var automatiseret. Der var en bom over vejen og den kunne kun åbnes med en 5-cifret kode. Koden købte vi med kreditkort i en automat samme sted og der fulgte også en kode med til pladsens WiFi. 

Det var en rigtig fin plads med toilet og bade faciliteter, opvaskekøkken og petanquebane. P-pladserne var store og alle var med strøm og vand.

Vejret var dejligt, solen skinnede og vi trak markisen ud og fandt udemøblerne frem. Vi satte os, nød vejret, et glas hyldeblomst saft og kunne nyde gæssene og svanernes højlydte territoriale skænderier.
De nærmeste naboer var fra Skotland og længere henne af vejen var der vogne fra Belgien, Holland, Frankrig og andre nationer.
Der var ikke vandslanger på pladsernes vandhaner, sådan en bør man altså også have ombord. Jeg snakkede med en flink Belgier, der kom med sin vandslange og fyldte vores vandtank. 
Vi faldt også i snak med Skotterne, som viste sig at være meget snakkesalige. De var kommet for en enkelt overnatning - for en uge siden, så de var da blevet vældig glade for stedet.
Da solen og gæssene var ved at gå til ro, fik myggene travlt og jeg pakkede udestuen sammen. 
Advarsel! Ironi kan forekomme i dette afsnit. 
Lotte begyndte at overveje at hun måske så småt ville tænke lidt på aftensmaden.
Vi havde ikke været på indkøb i dag, så Lotte lavede en stor kulinarisk oplevelse ud af hvad køleskabet indholdt: spagetti, grillpølser, ketchup og revet ost.
. . . og vi fik ikke kaffe !

Dagens etape: 42 km 1 time 17 minutter.

tirsdag den 26. september 2023

Et lille værksted, tæt på Lille i Frankrig

Tirsdag den 26. september.

Vi overlevede at overnatte på P-pladsen udenfor Office Depot, hvor vi vågnede lidt i kl. 07 med billeder og video fra børn og børnebørn. Det var dejligt. 

Vi vaskede op, fejede gulv, fik morgenmad og sad og kiggede ud af vinduerne og ventede på info fra SOS international vejhjælp. Det gik der faktisk meget tid med. 
Vi var i dialog nogen gange med ejeren af Autocamperen for at holde ham opdateret. Vi var tilsvarende i dialog med SOS international Tryg autohjælp og rykkede dem for at skubbe på deres Franske samarbejdspartner.

Vi bestemte os for at gå en tur til det nærliggende indkøbscenter Aushopping Englos Les Géants for at supplere indholdet i køleskabet. Centeret viste sig at være meget større end vi havde regnet med. Mens vi var der, fik jeg en SMS fra Tryg autohjælp om at en transportvogn var på vej og at de havde aftalt tid hos et værksted kl.14. Vi skyndte os at få de sidste ting i kurven, til kassen og derefter i frisk trav tilbage til camperen. 
Jeg forventede at de ville komme i rigtig god tid, så vi kunne nå at være ved værkstedet kl. 14. Vi ventede og ventede og da klokken blev 14 rykkede jeg Tryg autohjælp igen. Kl. 14:08 dukkede der en monster-truck op. 

Camperen blev hængt på trucken, Lotte og jeg blev læsset ind i truckens førerhus. Så kørte vi afsted med vogntoget og turen gik ad små veje, smalle rundkørsler og små landsbyer. Jeg var rimeligt imponeret af at chaufføren fik den tunge og stive truck med påhæng, igennem helt uden problemer.

Vi kom frem til Garage Barbieux som viste sig at være et mindre værksted som havde gang i masser af ting. Damen der passede det administrative, var overrasket at vi kom med en autocamper. Hun havde fået at vide at vi kom med en personbil. Vi startede ud med Google Oversæt, fordi det virkede til at de kun talte Fransk, men efter lidt tid kunne hun faktisk tale lidt Engelsk. 

Hun talte med en mekaniker og jeg viste ham det print af forhjulslejet jeg fik i Fiat butikken igår. Mekanikeren sagde Roulement og lavede et 10 minutters telefon opkald og bagefter fik vi at vide at reservedelene ville komme næste dag.
Adminstrative Madame spurgte om vi kunne sove i autocamperen ved deres værksted og advarede os om at der absolut intet skete i deres by. Vi sagde at vi havde en bog at læse i, så det var ikke noget problem for os. Mekaniker Monsieur'en trak en kabelrulle ud til os så vi fik strøm på bilen. Det var fin service.

Sidst på eftermiddagen, kørte alle mekanikerne deres vej og en halv time senere kom de tilbage og rodede lidt med nogle biler, sjovt nok! Kort efter kørte de igen og der blev ro i området - bortset fra de store traktore der jævnligt buldrede forbi (vi var jo på landet).

Lotte lavede god aftensmad til os, som vi klemte ned med et par glas vin rouge. Vi fandt TV apparatet frem og parabolen fandt satellitten frem . . . og så fik vi jo kaffe.

Dagens etape: 13 km 25 minutter.

mandag den 25. september 2023

Fra Tilburg i Holland, til Lille i Frankrig

Mandag den 25. september.

Vi startede dagen med morgenmad i Tilburg i Hotel Ibis' restaurant, med scrabled eggs, pølser, bacon, brød, oste, kaffe og alt der ellers er på et hotel morgenbord. Det bekom os vel. 

Vi pakkede sammen og kiggede på mulige destinationer. Vi snakkede både om Philips museet i Eindhoven og Hergé museet i Belgien. Vi satte distinationerne ind i GoogleMaps og fik at vide at de sandsynligvis var lukkede om mandagen. Vi checkede deres hjemmesider og fandt ud af at sådan var det. Pokkers også!

Så prøvede vi at vælge destinationer i Nord-frankrig, i retningen af Dunkerque, Calais og Caen. Vi blev enige om at køre i den retning og stoppe når vi ikke gad at køre mere. Autocamperen var glad og startede næsten af sig selv og førte os ud af Tilburg. Denne dag valgte vi de store veje og motorvejene for at komme hurtigere frem, på bekostning af at se mindre af land og by.
Det var jo hverdag, mandag formiddag, og alle havde travlt med deres daglige gøremål. Vi ville ikke køre camperen som en personbil, så vi slog os til tåls med bare at følge efter lastbilerne med deres 90 km/t hvilket iøvrigt fungerede udmærket. Vi passerede Hazeldonk og så var vi pludselig i . . . 

Belgien.

Det foregik helt ubemærket, indtil vi tilfældigvis fik øje på Belgiens EU skilt. Vi kom fint udenom Antwerpen på motorvejen og lidt før Gent, tog vi en pause på en motorvejs rasteplads. Vi fik Diesel på og fik tilfældigvis også nogle toilet-bonner til rådighed. Dem byttede vi i kiosken for lidt chokolade og en kage, så vi ikke skulle svinde helt ind til ingenting.

Vi blev enige om at nu havde vi overstået Belgien og fortsatte mod vest, i retning af vores destination i . . . 

Frankrig.

Grænsen blev passeret i Lille og lige pludselig ændrede alle veje og vejskilte udseende til noget vi kendte fra alle de andre gange vi havde turneret i Frankrig. 
Lotte bemærkede en anderledes lyd i hendes side af bilen. Vi lyttede og lyttede og var vældig i tvivl om det var vejbelægningen eller det der var værre. Vi kørte af motorvejen og ud på mindre og roligere veje hvor vi bedre kunne lytte og finde ud af om der var noget galt.

Det var noget der var værre ! Højre forhjul sagde skarpe metalliske lyde, som om noget var i klemme eller skrabede imod noget. Vi stoppede på en rolig P-plads og lyttede mens vi kørte meget langsomt frem - en træls lyd og en varm lugt !
Vi har på en anden bil, haft en sten i klemme ved bremsen der kom ud ved at bakke lidt.
Det hjalp ikke her. Vi googlede os frem til nærmeste autoværksted og listede derhen. 

Det var Renault folk (der ikke kunne ret meget Engelsk) og da mekanikeren skulle lytte, sagde hjulet selvfølgelig ikke den grimme lyd, så de henviste os til nærmeste Fiat værksted, som lå 12 minutters kørsel væk. 
På vej derhen kom lyden igen og jeg kunne påvirke den lidt med et tryk på bremsen og lidt vrik med rattet, men den blev værre. 

Det var et stort Fiat værksted med butik, men de havde travlt og henviste os til en IVECO forhandler. Al samtale foregik vha. Google Oversæt på telefonen. Vi turde ikke køre videre og bad om 5 minutters mekaniker tid. Det accepterede de og en rar mekaniker kom med en donkraft og løftede højre forende. Han vrikkede med hjulet, drejede det rundt, kiggede og lyttede. Afgørelsen var at lejerne var døde !! De havde ikke reservedelene og kunne ikke skaffe dem selv om de ringede rundt. Det var iøvrigt temmeligt stressende at være i denne situation.

Det endte med at de ønskede os held & lykke og pegede os i retningen af et Motel i nærheden. Motellet var iøvrigt aflåst og så ret så suspekt ud.

Vi trillede forsigtigt ind på en stor P-plads ved en nærliggende kontorforsynings forretning.

Her ringede vi til ejeren af Autocamperen hjemme i Danmark og han startede processen med at kontakte SOS international og Tryg autohjælp. Halvanden time senere kom en stor Fransk autohjælp lastbil mens vi talte i telefon snakkede med Tryg autohjælp hjemme i Danmark. 

Franskmanden var en frisk og glad fyr der skaffede sig oversættelses assistance fra en engelsktalende kollega via hans telefon. Enden på det hele blev at vi venter her på at autohjælpen i Danmark og Frankrig får undersøgt hvad der kan gøres for at få problemerne løst. 

Heldigvis sidder vi i en autocamper med de fornødne faciliteter og ressourcer. . . . og så fik vi jo kaffe.

Dagens etape: 201 km

søndag den 24. september 2023

Fra Amsterdam til Tilburg, Holland

Søndag den 24. september.

Vi vågnede til dejligt vejr med solskin og blå himmel. Koldfronten med regnvejr var drevet over. Vi havde planlagt at køre videre i dag, så efter morgenmaden skulle os selv og camperen skulle gøres klar til afgang . . . 

En tur omkring bruserummene for at udnytte poletterne. En polet giver ca. 5 minutters varmt vand. 
Hurtig oprydning indenfor; løse tænder og diverse ting pakkes i skabene der låses. Køleskabet skiftes fra 230 v til gas. 
Hurtig oprydning udenfor; campingstolene pakkes i garagen sammen med strømkablet. 
Vi trillede i tomgang en tur rundt på pladsen så bilen kom til at vende rigtigt ved servicepladsen. Her pumper man spildevandet ud, tømmer toiletkassetten og fylder rent vand på vandtanken. Da det var klaret, kunne vi køre ud fra pladsen og rejse videre i eventyret.

Vores mål var at køre sydpå mod bedre vejr og varme. Nærmere bestemt i retningen mod Hergé museet syd-øst for Bruxelles. Hergé er tegneren der skabte Tintin serien.

Vi kom godt ud af forstæderne sydøst for Amsterdam og kørte sydpå langs en stor kanal der danner skel mellem provinserne Noord-holland og Utrecht. 

Der var god trafik på kanalen, store transportskibe, sightseeing skibe med turister og mindre lystbåde. 

Et stykke vej nede langs kanalen, var vejen ført over en bro til den anden side. Da broklappen var oppe, holdt vi for rødt lys og ventede et godt stykke tid. Mange af de Hollandske biler i køen, både foran og bagved os, brød ud ad køen, vendte om eller drejede væk. Vi sad og lurede på om de måske vidste noget som vi ikke vidste. En dame der vendte om, stoppede ud for os og fortalte at broen først ville virke igen om mindst to timer. 
Så drejede vi også væk fra broen for at finde en anden rute videre. Vi endte i en lille by med små veje, foran et skilt der fortalte at man max. måtte fylde 2,2 m i bredden for at  fortsætte. Vi er 2,5 m, så der skulle bakkes og vendes på trang plads. Det blev træls og vi endte tilbage ved broen. Kort fortalt, kom vi på en pæn omvej, inden vi endte på rette kurs igen.

Efter at have lagt mange kilometer bag os og igen havde bemærket at landskaber, byer og byggestil ændrede sig i takt med vi kom længere og længere væk fra det nordligste Holland. Det Holland, der havde overrasket os så meget fra starten af.
Vi kommer ind i landsbyen Willige Langerak lige øst for Schoonhoven og opdager at trafikken helt stopper i en kø. Hvad nu ? Vi skal med en færge over floden De Lek der skiller provinserne Utrecht og Zuid-Holland.

Det er en bred Færge, fuld af biler, en flok motorcyker, varevogne og mindst en autocamper, alle fordelt på 4 vognbaner. Overfarten tog næsten 5 minutter. På den anden side havde alle travlt med at komme videre, men vi deltog ikke i den kamp. Vi fortsatte i vores rolige tempo.
 
På et tidspunkt blev vi, i en langt blødt venstresving, mødt af en modkørende motorcykel der kørte så sindsygt hurtigt at han havde maskinen så langt nede at hans højre knæ kunne røre asfalten. Lotte kommenterede det med den knægt burde ha' nogen lussinger. 

Vi fandt et godt pause-sted lidt øst for byen Vuren hvor en stor og tom P-plads åbenbarede sig for os. Her fik vi lidt frokost og gik en kort tur op på et dige hvor der var god udsigt til floden Waal hvor store flodpramme sejlede.

Tilbage i bilen kiggede vi i Park4night appen, efter et godt overnatningssted og valget faldt på en plads i forbindelse med Hotel Ibis i byen Tilburg. Den sidste del af dagens etape handlede kun om at finde pladsen, så vi valgte også at køre på de store veje. 
Med nogle små fejlagtige krøller på ruten, fandt vi hotellet og camper pladsen bag hotellet, fik parkeret og gik ind i receptionen. Vi skulle kun betale for selve parkeringen men bestilte også morgenmad til næste morgen. Noget for noget!

Vi lavede aftensmad i bilen . . . og så fik vi jo kaffe. . . 

Dagens etape: 145 km 5 timer.

lørdag den 23. september 2023

Amsterdam centrum

Lørdag den 23. september.

Der var adskillige regnbyger ind over os i løbet af natten og vi blev vækket flere gange pga. regnen på taget. Vi havde sat alarmer til kl. 7:00 og 7:30 fordi vi ville tidligt op og ind og se byen. Det regnede og dynen var varm, så vi tog det lidt afslappet. Vi kom dog afsted. Vi skulle ind til Rijksmuseum og vi havde dagbilletter og kunne køre med tog og sporvogne som vi havde lyst til. Det blev Metro linje M50, et skift til M53 og tilsidst et skift til sporvogn linje 7. Vi tog linje 7 i den forkerte retning, men så vi fik også set endestationen, inden vi nåede frem til museet.

Der var mange mennesker, men heldigvis ikke ret meget kø. Billetterne købte vi online udenfor museet. Vi trissede lidt rundt om museets udendørsarealer og osede lidt i en Van Gogh museumsshop. Her kunne man få Rembrandt og Van Gogh som Playmobil figurer! Så gik vi ind i museet.

Vi fik regnjakkerne og rygsækken i garderoben og startede turen rundt i det store hus. Vi gik rundt i ca. 3 timer. Det var opdelt i tidsperioder og nogle af dem gik hurtigere igennem, mens andre blev studeret mere nøje. Vi brugte nok mest tid på Rembrandt, Vermeer og andre i samme tidsperiode.

Vi var også omkring helt andre type museums genstande, eksempelvis en fk23 Bantam flyvemaskine fra 1918, en kæmpe model af et Hollands krigsskib fra kołoni-tiden og en bass bassun fra 1593. Vi fik også et kig ind i museets store bibliotek.

Kl. 16:30 annoncerede de i højttalerne at museet lukkede kl. 17 og da havde vi været det meste igennem og var ved at være ømme i fødderne, så vi trissede i garderoben og hentede vores sager og gik ud. 

Vi tog en sporvogn til hovedbanegården og kiggede på menneskemylderet og trafikken på gaderne og kanalerne. 

Ikke alt var lige pænt her i centrum, lige på kanten af Amsterdams Red Light District. Som i alle storbyer, var der masser af turistfælder og mere eller mindre lødige spisesteder.

Vi var blevet sultne og tørstige og gik ned ad en hovedgade og fandt et spisested hvor vi nærmest blev trukket ind. Efter at have siddet nogle minutter i larmende musik og ikke set skyggen af en tjener, gik vi igen og fandt et sted lidt længere nede af gaden, hvor det var muligt at snakke sammen under maden.

Vi gik tilbage til Banegården, fandt nedgangen til Metroen og med et enkelt skift undervejs, tog vi hjem til campingpladsen og slappede af med lidt dansk lørdags TV over parabolen . . .
. . . og så fik vi jo kaffe !

Fra Gut Trenthorst i Tyskland, hjem til Toftum Bjerge i Danmark

Mandag den 16. oktober.  Det var en flot morgen, temmeligt køligt, men solen skinnede ind af i vinduet i den del af bilen vi kaldte vores so...