Det havde været en lun nat uden forstyrrelser, her på Green Camping i Braubach. Det var dejligt ikke at skulle op og rode med strøm og gas. Morgenmad i ro og mag. Ingenting planlagt - vi ville tage det når det dukkede op i hovedet.
Vi var faktisk blevet ret glade for at være dette sted. Her var de nyeste og fineste toiletter og bruserum, som vi har set på denne ferie. Der var et fornuftigt WiFi system og antennen sad ganske tæt på vores plads og vi skulle ikke betale ekstra for det.
Der var heller ikke noget med at skulle fodre en strøm automat med mønter, ikke noget med at købe poletter til brusebadet, ingen begrænsninger på hvor lang tid et bad måtte vare og ikke noget med en bom i indkørslen. Der var enhedspris for en overnatning.
Lotte og jeg havde fundet havestole og bordet frem. Vi sad og nød solen, fik en kop et-eller-andet. Nogen af os strikkede, nogen andre af os strikkede ikke. Vi kiggede på Rhinen, mennesker, både, biler, autocampere og nød tilværelsens ulidelige lethed 😀
En Dansk autocamper, med mand og kone, trillede ind på pladsen. De ledte efter en plads at holde. De ankom mens receptionen holdt middags lukket, så de smed vognen på en plads der viste sig at være reserveret. Da der var åbent igen, fik de anvist en af de absolut sidste ledige pladser er stykke længere inde på pladsen. Da de senere gik fordi os, råbte vi dem an og fik en sludder med dem. De var fra Vejle og hed Lone og Tommy.
En Australsk mand kom forbi og fortalte at han også havde fået en af de absolut sidste ledige pladser og skulle parkere sin Autocamper ved siden af os, men han ville parkere den så langt som muligt til den ene side for at vi ikke skulle miste for meget af vores kig til Rhinen. Han fortalte at han havde Engelske rødder da hans forældre i 1958 flyttede teltpælene til Australien. Han nævnte også han engang fik lavet en DNA test der viste at han var 6% Dansker. Hans konklusion var at da Vikingerne var i England var det ikke kun sværdene de havde brugt 😅 Han var kørende i en Engelsk indregistreret VW rugbrøds Autocamper, sammen med hans Pillipinske kone og deres 7-årige barn. Billedet er fra Internettet.
Når vi engang imellem syntes at vi ikke havde meget plads i vores næsten 7 meter lange bil, så tør jeg næsten ikke tænke på hvor lidt plads to voksne og et barn har i et VW rugbrød !
Jeg gik en tur til den fjerne ende af campingpladsen. Det var den vilde afdeling, hvor de seje campister kunne lægge sig ind og være eet med naturen. Ingen strømstik, ingen markerede pladser. Kun naturlige buske og træer der groede der hvor de nu havde slået rod.
Vi gik en tur om i byen og fik os en is og overvejede om vi skulle tage gåturen op til slottet Marksburg på toppen af bjerget. Vi gik lidt rundt i den gamle bydel for at finde stien, men inden vi fandt starten på stien, havde vi ombestemt os pga. af mine platfodede fusser højst sandsynligvis ville give mig trælse problemer inden vi nåede derop og ned igen. Vi nøjedes med at gå i Netto Marken-Discount efter varer til køleskabet. I kassekøen mødte vi Lone og Tommy, som vi fulgtes med retur til campingpladsen.
Lotte og jeg fik vores indkøbte varer pakket væk og fandt en kølig flaske hvidvin og lidt chips frem på havebordet udenfor og satte os til rette i havestolene for at nyde roen, udsigten og det gode vejr.
Så kom Tommy gående forbi og vi bød på et glas vin, under forudsætning af at han hentede Lone så hun kunne være med. Det gjorde han og de kom med to stole og en flaske Grappa som han lige havde købt i supermarkedet. Han synes at vi skulle smage en af hans favoritter. Vi snakkede godt sammen og hyggede os et par timer.
Vores Australske nabo, med de 6% Dansk DNA, kom også forbi og jeg spurgte om han og hustruen ville være med på et glas vin ved vores bord. Han stod og snakkede lidt med os, men takkede nej tak, fordi han skulle ind i rugbrødet og være Dad.
Eftermiddagen gik på hæld og parret fra Vejle gik hjem. Lotte og jeg krøb ind i bilen, lavede aftensmad . . .
. . . og så fik vi jo kaffe.