Jeg havde sat alarmen til kl. 07 så vi kunne komme op og være klar til de ansatte mødte ind på værkstedet. De første der kom forbi og skramlede, var en skraldebil på sin rute. De ansatte dukkede op ved 8:40 tiden. Da mekanikerne havde fået deres porte rullet op og Administrative Madame havde åbnet kontoret, gik jeg ind på kontoret og sagde bonjour!
Midt i kontoret havde mekaniker Monsieur'en en samling af 3-4 gamle motorcykler og knallerter. Administrative Madame fortalte at reservedelene var klar og når de fik ryddet pladsen foran en port, ville de gå i gang med at reparere vores bil. De jonglerede med 6-7 biler og så var de klar. Vi hilste på ham der skulle ordne bilen og gav ham nøglerne.
Derefter gik vi en tur hen igennem den lille by. Den viste sig faktisk at være større end det vi troede. Vi kom forbi en skole, men så ikke et eneste barn. Overfor skolen var der nogle midlertidige plakatsøjler med billeder fra 1914-1918, af soldater fra forskellige nationer. Vi gættede på at der et sted i byen var en udstilling om 1. Verdenskrig og sikkert også nogle mindesmærker. Vi så kun plakatsøjlerne. På den anden side af byen så vi til gengæld en mark fyldt med rødkål.
Tilbage ved værkstedet blev vi tilbudt en plads i en sofa på kontoret hvor vi kunne vente. Der var et bord med Franske bilmagasiner, hvor nyeste nummer var fra 2019. Lotte strikkede mens jeg ærgede mig over at bilerne var så pokkers billige i Frankrig. Administrative Madame lavede et par kopper kaffe til os og vi spurgte hende om hvor mange frimærker der skulle på breve til Danmark. Der manglede et mærke på den ene af vores to kuverter. Hun fandt et i skuffen og satte det på. 5 minutters efter kom et postbud på scooter, der tog vores breve med, så slap vi for at lede efter en postkasse.
Jeg stak næsen ud på pladsen et par gange, for at se til vores gamle dame der var på operationsbordet. Kirurgen (Mekanikeren) svedte over det for det vist hårdt at komme helt ind til benet (akslen) hvor hjullejerne sad.
Administrative Madame ville gerne have min autograf, men det var såmænd kun fordi hun skulle lave en faktura til os inden hun skulle til frokost 🤪
Mekanikeren blev færdig med reparationen og kørte en lille prøvetur. Vi fik nøglerne, gav hånd og sagde merci beaucoup. Kl. 12:22 kørte vi fra værkstedet, som havde ydet os en rigtig god service.
Vi kørte nu mod en autocamper plads som Lotte havde fundet i Park4night appen. Den lå såmænd kun 42 km væk, så det var en kort og nem tur - troede vi. Vi kunne ikke lade være med at sidde nervøst og lytte til alle lyde der kom fra bilen. Var det normale eller unormale lyde, er alt ok eller er der problemer ?
Vi skulle igennem små byer, små rundkørsler, smalle veje, trafik-bump og sandelig også tre spærrede veje med tilhørende omkørsler, som både Connie i GoogleMaps og os selv kløjs i (GoogleMaps stemmen kalder vi Connie).
Vi fandt vej til byen Aire-sur-la-Lys og i andet forsøg fandt vi camperpladsen der ligger mellem to arme af floden Leie. Floden krydes af kanalerne Canal de Neufossé og Canal d'Aire á la Bassée. Floden og kanalerne var oversået med ænder, gæs og svaner, så der var Rap for alle pengene i området (tø hø).
Camperpladsen lå inde for enden af en meget smal vej man nemt kunne overse, selv om der var et lille skilt. Vejen gik over en smal bro og det satte automatisk en begrænsning på hvor store køretøjer der kunne komme ind. Adgangen til pladsen var automatiseret. Der var en bom over vejen og den kunne kun åbnes med en 5-cifret kode. Koden købte vi med kreditkort i en automat samme sted og der fulgte også en kode med til pladsens WiFi.
Det var en rigtig fin plads med toilet og bade faciliteter, opvaskekøkken og petanquebane. P-pladserne var store og alle var med strøm og vand.
Vejret var dejligt, solen skinnede og vi trak markisen ud og fandt udemøblerne frem. Vi satte os, nød vejret, et glas hyldeblomst saft og kunne nyde gæssene og svanernes højlydte territoriale skænderier.
De nærmeste naboer var fra Skotland og længere henne af vejen var der vogne fra Belgien, Holland, Frankrig og andre nationer.
Der var ikke vandslanger på pladsernes vandhaner, sådan en bør man altså også have ombord. Jeg snakkede med en flink Belgier, der kom med sin vandslange og fyldte vores vandtank.
Vi faldt også i snak med Skotterne, som viste sig at være meget snakkesalige. De var kommet for en enkelt overnatning - for en uge siden, så de var da blevet vældig glade for stedet.
Da solen og gæssene var ved at gå til ro, fik myggene travlt og jeg pakkede udestuen sammen.
Advarsel! Ironi kan forekomme i dette afsnit.
Lotte begyndte at overveje at hun måske så småt ville tænke lidt på aftensmaden.
Vi havde ikke været på indkøb i dag, så Lotte lavede en stor kulinarisk oplevelse ud af hvad køleskabet indholdt: spagetti, grillpølser, ketchup og revet ost.
. . . og vi fik ikke kaffe !
Dagens etape: 42 km 1 time 17 minutter.