mandag den 25. september 2023

Fra Tilburg i Holland, til Lille i Frankrig

Mandag den 25. september.

Vi startede dagen med morgenmad i Tilburg i Hotel Ibis' restaurant, med scrabled eggs, pølser, bacon, brød, oste, kaffe og alt der ellers er på et hotel morgenbord. Det bekom os vel. 

Vi pakkede sammen og kiggede på mulige destinationer. Vi snakkede både om Philips museet i Eindhoven og Hergé museet i Belgien. Vi satte distinationerne ind i GoogleMaps og fik at vide at de sandsynligvis var lukkede om mandagen. Vi checkede deres hjemmesider og fandt ud af at sådan var det. Pokkers også!

Så prøvede vi at vælge destinationer i Nord-frankrig, i retningen af Dunkerque, Calais og Caen. Vi blev enige om at køre i den retning og stoppe når vi ikke gad at køre mere. Autocamperen var glad og startede næsten af sig selv og førte os ud af Tilburg. Denne dag valgte vi de store veje og motorvejene for at komme hurtigere frem, på bekostning af at se mindre af land og by.
Det var jo hverdag, mandag formiddag, og alle havde travlt med deres daglige gøremål. Vi ville ikke køre camperen som en personbil, så vi slog os til tåls med bare at følge efter lastbilerne med deres 90 km/t hvilket iøvrigt fungerede udmærket. Vi passerede Hazeldonk og så var vi pludselig i . . . 

Belgien.

Det foregik helt ubemærket, indtil vi tilfældigvis fik øje på Belgiens EU skilt. Vi kom fint udenom Antwerpen på motorvejen og lidt før Gent, tog vi en pause på en motorvejs rasteplads. Vi fik Diesel på og fik tilfældigvis også nogle toilet-bonner til rådighed. Dem byttede vi i kiosken for lidt chokolade og en kage, så vi ikke skulle svinde helt ind til ingenting.

Vi blev enige om at nu havde vi overstået Belgien og fortsatte mod vest, i retning af vores destination i . . . 

Frankrig.

Grænsen blev passeret i Lille og lige pludselig ændrede alle veje og vejskilte udseende til noget vi kendte fra alle de andre gange vi havde turneret i Frankrig. 
Lotte bemærkede en anderledes lyd i hendes side af bilen. Vi lyttede og lyttede og var vældig i tvivl om det var vejbelægningen eller det der var værre. Vi kørte af motorvejen og ud på mindre og roligere veje hvor vi bedre kunne lytte og finde ud af om der var noget galt.

Det var noget der var værre ! Højre forhjul sagde skarpe metalliske lyde, som om noget var i klemme eller skrabede imod noget. Vi stoppede på en rolig P-plads og lyttede mens vi kørte meget langsomt frem - en træls lyd og en varm lugt !
Vi har på en anden bil, haft en sten i klemme ved bremsen der kom ud ved at bakke lidt.
Det hjalp ikke her. Vi googlede os frem til nærmeste autoværksted og listede derhen. 

Det var Renault folk (der ikke kunne ret meget Engelsk) og da mekanikeren skulle lytte, sagde hjulet selvfølgelig ikke den grimme lyd, så de henviste os til nærmeste Fiat værksted, som lå 12 minutters kørsel væk. 
På vej derhen kom lyden igen og jeg kunne påvirke den lidt med et tryk på bremsen og lidt vrik med rattet, men den blev værre. 

Det var et stort Fiat værksted med butik, men de havde travlt og henviste os til en IVECO forhandler. Al samtale foregik vha. Google Oversæt på telefonen. Vi turde ikke køre videre og bad om 5 minutters mekaniker tid. Det accepterede de og en rar mekaniker kom med en donkraft og løftede højre forende. Han vrikkede med hjulet, drejede det rundt, kiggede og lyttede. Afgørelsen var at lejerne var døde !! De havde ikke reservedelene og kunne ikke skaffe dem selv om de ringede rundt. Det var iøvrigt temmeligt stressende at være i denne situation.

Det endte med at de ønskede os held & lykke og pegede os i retningen af et Motel i nærheden. Motellet var iøvrigt aflåst og så ret så suspekt ud.

Vi trillede forsigtigt ind på en stor P-plads ved en nærliggende kontorforsynings forretning.

Her ringede vi til ejeren af Autocamperen hjemme i Danmark og han startede processen med at kontakte SOS international og Tryg autohjælp. Halvanden time senere kom en stor Fransk autohjælp lastbil mens vi talte i telefon snakkede med Tryg autohjælp hjemme i Danmark. 

Franskmanden var en frisk og glad fyr der skaffede sig oversættelses assistance fra en engelsktalende kollega via hans telefon. Enden på det hele blev at vi venter her på at autohjælpen i Danmark og Frankrig får undersøgt hvad der kan gøres for at få problemerne løst. 

Heldigvis sidder vi i en autocamper med de fornødne faciliteter og ressourcer. . . . og så fik vi jo kaffe.

Dagens etape: 201 km

Fra Gut Trenthorst i Tyskland, hjem til Toftum Bjerge i Danmark

Mandag den 16. oktober.  Det var en flot morgen, temmeligt køligt, men solen skinnede ind af i vinduet i den del af bilen vi kaldte vores so...