Jeg vågnede tidligt fordi køleskabet bippede. Jeg vidste at det betød at strømmen fra el-standeren var brugt op. Da vi skulle forlade pladsen efter morgenmaden, ville jeg ikke tilkøbe mere strøm og tænkte at det nemt kunne holde sig koldt til vi stod op. Jeg skrumlede rundt i sengen, men kunne ikke klemme mere skønhedssøvn ud af den morgen. Desuden havde jeg en ubændig lyst til at gå en frisk morgentur (hen til toiletterne). Jeg sneg mig ud fra dynen, slog køleskabet over på gas og tændte for gasfyret så der ville blive blæst lidt varme ud over gulvet.
Da jeg kom tilbage, var Lotte oppe. Hun syntes der havde lugtet af gas og var blevet lidt nervøs og kunne ikke finde mig på alle vores mange kvadratmeter i bilen.
Mens Lotte forberedte morgenmad, pakkede jeg havemøbler og strømkabel væk. En Tysker dukkede op og spurgte pænt om vi var i gang med at forlade pladsen. Han ville nemlig gerne i kø til overtage vores gode udsigtsplads.
En lille time senere checkede vi ud og forlod pladsen og satte kursen efter Tysklands ældste by, Trier. Det var en lille tur på små 10 km. Vi fik os navigeret ind igennem Triers formiddagstrafik og små gader, til en lidt for lille P-plads tæt på centrum og købte to timers parkering. Derefter gik vi ind til Porta Nigra, som er byens gamle Romerske byport fra år 180 efter Kristi fødsel.
Turistkontoret ved siden af Porta Nigra havde et bykort som vi brugte til at finde rundt i byens gamle gader. Byen var fyldt med flotte gamle huse og fine torve. Der dog også nyere bygninger, men de så lidt forkerte ud i sammenhængen, så dem ænsede vi slet ikke.
Det var fint nok at der lå en moderne butik i stueetagen af de fine gamle huse fra 16-1700 årene, men jeg synes at det var upassende at de havde fået lov til at klaske moderne neon skilte højt op på facaden. De kunne have haft skiltene inde i butiksvinduerne.
Gadenettet var oversået med bager butikker og mange af dem var helt åbne ud mod gaden. Vi lod os lokke og købte et par kager ala wienerbrød og en saltkringle.
I Brückenstrasse fandt vi huset hvor Karl-Marx var født og hvor der nu var et Karl-Marx museum. Vi valgte ikke at gå ind og se museet og kiggede kun på det udefra.
Vi fulgte bykortet og gik videre igennem byen og kom forbi Kaiser Thermen. Det er resterne af et Romersk badekompleks der blev bygget i det 4. århundrede efter Kristi fødsel i Konstantin den førstes regeringstid. Det så vi også kun udefra. Billedet er fra Internettet.
Længere fremme på gåturen kom vi til Konstantin Strasse hvor vi holdt en lille pause på en åben plads og smagte på vores nyindkøbte saltkringle. På pladsen ligger Konstantin Basilika.
Den er i dag en stor kirke, men oprindeligt var den et Romersk palads der hed Augusta Treverorum, bygget som audienssal for de Romerske kejsere når de var på disse kanter.
Vi gik ind i kirken og kiggede på sagerne i andægtig ro. Det var ikke tilladt at tage billeder så jeg har hentet lidt fra Internettet.
Kirkerummet er stort, meget stort, med meget højt til loftet. Det var intet mindre end imponerende! I den bagerste ende var der et kæmpestort orgel i nutidig stil og oppe ved alteret var en mindre orgel som også var en lidt nyere model.
På dette tidspunkt var vores parkering ved at løbe ud, så vi gik tilbage til bilen, fik en tår vand og en slat diesel, derefter satte vi kursen ud af Trier, for at følge floden Mosel i retningen af Koblenz, vel vidende at så langt ville vi alligevel ikke nå i dag.
Hele turen blev ikke lang i kilometer, kun ca. 110 km. Til gengæld var den lang i tid, næsten 5 timer. Årsagen til det, var at flodens forløb er snørklet og slår nogle vældige slag igennem landskabet. Vi kørte skiftevis på den ene side, derefter over en bro til den anden side og tilbage igen. Stort set hele vejen på begge sider af Mosel, var der også cykelstier.
Vi passerede igennem en perlerække af små byer med fine klassisk tyske bygninger. Langt det meste byggeri var pænt og ordentligt vedligeholdt, især ved byernes ansigt udadtil, ved hovedgader og gennemfartsveje. Omgivelserne var fine, med park lignende områder, blomster krukker i fuldt flor, gamle vintønder, vindrue pressere osv. i Tysk ordentlighed !
Det skreg til himlen at hele dette område var tilpasset vin produktion og turisme, faktisk rigtig meget turisme. Det myldrede med turister på cykler, motorcykler og autocampere & campingvogne kunne ses overalt.
Hver eneste by havde flere Gasthäuser, hoteller og campingpladser. Faktisk lå de ofte side ved side, kun adskilt af caféer, kroer og lokale museer for vinproduktion og vinbutikker.
Det var næsten som om at der lå en campingplads eller autocamper plads for hver 2-3 kilometer. Der var både en før og en efter hver by. Hver plads vi kørte forbi var proppet med autocampere, mellem 20 og 50 campere hvert sted. Vi har aldrig set så mange autocampere på een gang nogensinde før.
Overalt var skråningerne, på begge sider af floden fyldt med vinmarker så langt som øjet rakte. Hver eneste plet hvor der var lidt jord, var der også en vinmark. Den ene mere stejl end den anden. Hver gang vi var imponeret over en stejl mark, kom vi omkring en bjergside og blev overrasket en endnu mere stejl mark.
Vi talte en del om hvordan de høster druerne og vi fik syn for sagen.
Til de knap så stejle marker, har de nogle høstmaskiner der kører med et par hjul på hver side af rækken af vinstokke. Maskinen ryster eller suger druerne af vinstokkene og samler frugten op i et lad bag på.
De stejle marker bliver høstet i hånden og de opsamlede druer bliver båret ned til en lille ladvogn der bliver kørt ad nogle stier på tværs af rækkerne af vinstokke.
På flere af de stejle marker havde de også et enkeltsporet skinnesystem der løb imellem rækkerne af vinstokke. En slags slæde med et lad, kunne køre rundt på skinnen så det var nemmere for plukkerne af komme af med druerne.
Vi havde kigget efter flere pladser i vores Park4night app og endte med at køre efter en plads i byen Zell.
Det var faktisk to pladser beregnet til max. 50 autocampere. De lå ved siden af hinanden og de var administreret som to P-huse. Vi kørte frem til en bom ved indkørslen, trykkede på en knap, fik en bon og bommen gik op så vi kunne komme ind og fandt selv en plads. Strømmen klarede vi selv ved at sætte stikket i og indkaste en mønt.
Vi opdagede at der ikke var hverken toiletter eller brusebade. De forventede at det havde autocamperne selv med - det havde vi også, men vi foretrak nu alligevel at tage bad osv. i de større faciliteter som campingpladserne tilbyder.
Bag ved vores vogn kunne vi nyde udsigten til den fineste baghave.
Vi fik bikset noget aftensmad sammen og nød en god flaske rødvin. . .
. . . og så fik vi jo kaffe.