torsdag den 5. oktober 2023

Fra Épinal til Nancy, Frankrig

Torsdag den 5. oktober. 

Jeg vågnede til trafik på vejen udenfor P-pladsen, bildøre der smækkede i nærheden, glade stemmer der talte sammen. 

Vi skulle op og se lidt af Épinal i dagslys. Det føltes køligt i bilen, så for første gang tændte jeg for varmen i bilen. Det er et gasfyr der blæser varm luft rundt ved gulvet.

Stemmerne jeg havde hørt var en flok mennesker der stod og ventede på nogle andre. Med deres solide sko, lune jakker og små rygsække, lignede de nogen der skulle på travetur. Inden jeg havde fået lavet kaffe, var de travet væk.

Vi holdt parkeret på en grusplads omkranset af træer. Pladsen lå ved en sti og en lille kanal der var forbundet med Mosel.

Det var lige en tand for køligt til skjorteærmer, så efter morgenmaden tog vi jakker på og gik ud. Krydsede floden Mosel over en bro, der var dekoreret med blomsterkrukker. Turen gik i retningen af centrum. 

Vi kiggede på huse og bygninger, nogen fine og velholdte på hovedstrøgene, andre tomme og forladte på bagsiden. Sådan er det også her. Turen gik omkring Maison Romaine d'Épinal Det Romerske hus; en fin gammel bygning med tilhørende åben have, hvor mange planter stadigvæk stod i blomst.

Huset var bygget som privatbolig i 1800-årene med inspiration fra det gamle Rom og Pompei. Huset bruges i dag til skoletjeneste eller undervisningsformål. Trappen op til hoveddøren var flankeret af to løver med et næsten tegneserie agtigt udseende. For sjov skyld har jeg klippet de to løver sammen i en kollage herunder. 

Vi fortsatte turen rundt i byen, over torve og pladser, forbi kanaler, igennem butiksgader og ind i et supermarked der var en lidt underlig kombination af tøj, makeup, bolig, vin og dagligvarer. Her fik vi lige også lidt til køleskabet og viktualierummet (et skab i camperen).

På vejen tilbage til bilen gik vi langs Mosel og kom forbi en stor skole, hvor en flok elever havde kajak-undervisning.

Tilbage ved bilen, gjorde vi den klar til afgang, satte en rute mod Nancy til en kombineret camperplads og lystbådshavn, næsten i centrum.

75 km og 60 minutter senere trillede vi, lidt over kl. 13, ind på Port de plaisance Nancy Saint George, som var vores mål for dagens køretur. 
Stedet er en slags havne promenade med diverse lystbåde og ombyggede kanalpramme på vandsiden, sjovt nok. Bagved promenaden er der en stor P-plads hvor det halve er reserveret til autocampere. For enden af promenaden ligger havnekontoret som administrere både havn og P-plads.
Da vi ankom var der kun 4-5 campere på pladsen, så der var masser af plads til os - med mindre at pladserne var reserverede. Vi satsede, parkerede bilen, tilsluttede strømmen og ventede på at havnekontoret lukkede op. Da havnechefen ankom blev vi skrevet ind for foreløbigt 2 overnatninger.

Vi besluttede os for en gåtur til centrum for at sondere terrænet. Der var en masse vejarbejde i området, som vi zigzaggede igennem inden vi nåede de få hundrede meter ind mod centrum. Her var der både gamle historiske bygninger og meget anderledes nyere bygninger. 

Vi gik ind til Stanilas pladsen hvor alle de gamle royale bygninger ligger, operaen og alle mulige andre historiske bygninger. Samt flere caféer, isboder, og turistfælder. Selve pladsen i midten var midlertidigt omdannet til en noget anderledes kunstnerisk have. Her tog vi vores første selfie !

Vi tog en 45 minutters tur med et turist-tog der kørte rundt om alle de historiske bygninger i den gamle bydel. Mens vi kørte, havde vi hovedtelefoner på. På et panel foran os, kunne vi vælge hvilket sprog der blev brugt til at oplæse forklaringer og historiske fakta om alle de pladser, gader og bygninger vi kørte forbi. 

Efter køreturen gik vi tilbage til bilen, hørte lidt lydbog og kiggede lidt på indersiden af øjenlågene.
Vi havde faktisk tænkt at spise ude, men endte med at varme resterne fra igår og hygge os i bilen. . .
. . . og så fik vi jo kaffe.

Fra Gut Trenthorst i Tyskland, hjem til Toftum Bjerge i Danmark

Mandag den 16. oktober.  Det var en flot morgen, temmeligt køligt, men solen skinnede ind af i vinduet i den del af bilen vi kaldte vores so...